Visuel Identitet

Dato Dato

Det startede fra vinduet i en lejlighed på Østerbro, med et ambitiøst mål: at sælge 100 pizzaer. Men Dato Dato er mere end blot et pizzakoncept, det er et dynamisk arrangement, der skifter tema og lokation fra gang til gang. I dag er Dato Dato officielt sponsoreret af OONI og har udvidet konceptet til også at gælde festivaler, senest med en optræden på Sonoluma Festival.

ingenpaNiki-__024
ingenpaNiki-__015

Leverancer

Visuel identitet · Logo · Merchandise · Printmateriale

introduktion

DatoDato startede som en mindre sommerfest i en lejlighed på Østerbro, hvor arrangørerne solgte pizzaer og vin ud ad vinduet til deres venner. Ideen er et uformelt, pizza- og vinkoncept, der siden er blevet gentaget flere steder rundt om i København som pop-up-arrangementer, på Kismet, Langelinje og senest på taget af Hotel Frihavnen.

Problem

DatoDato havde ingen identitet og den eneste måde at fortælle folk om arrangementet var word-of-mouth. De skulle derfor have udviklet en identitet fra bunden, der lagde op til et bredt univers, der kunne gentænkes fra arrangement til arrangement og ikke blev en begrænsning for udviklingen. Det skulle derfor have et meget genkendeligt logo, der egnede sig til både print og digitalt. Det allervigtigste og største problem var, at disse arrangementer kun fandt sted omkring to gange om året — det var derfor enormt essentielt, at man huskede at sætte et kryds i kalenderen. Det skulle være et organisk, legerigt, venligt og bombastisk logo det ville gøre krav på folks opmærksomhed.

Løsning

Når man skal huske noget vigtigt, kan man godt have en tendens til at gentage ordet oppe i hovedet — om det er et navn, en gade, eller i dette tilfælde datoen for et arrangement, man gerne skal huske. Det blev afsættet for DatoDato: et gentaget navn og et gentaget logo, med kalenderringe i navnet og et kryds sat sløset og hurtigt i bunden af O'et.

Kalenderringene afspejler selvfølgelig en fysisk papirkalender, den klassiske, der hænger i de fleste menneskers køkken. Det vigtige for os var, at man huskede dagen. Krydset blev derfor synonymt med DatoDatos arrangementer og bruges som et call to action til launch på hjemmeside og sociale medier: "Husk krydset!".

Logoet er bygget op af tykke bogstaver, med organiske kurver, det er menneskeligt og venligt og skal lægge op til den stemning vi ønsker, der skal være på dagen for arrangementet.

Primært logo

Sekundært logo

Foto af: Niki Valentin Føyn